Om Os

fotograf-steen-knarberg-_dsc6250-1000pix.jpg

Velkommen til Køge Events

Med et brændende ønske om at skabe og udvikle større kulturelle arrangementer i Køge, hvor gode og spændende oplevelser udfolder sig, grundlagde jeg i 2018 Køge Events IVS. Mit navn er Lotte - det er mig som er organisator og ide kvinde bag de arrangementer vi laver. Når det hele løber af stablen har jeg et fast og dygtigt team, som hjælper og servicere både udstillere og besøgende.

 
Som besøgende på vores messer, får du mulighed for at få masser af inspiration & lækkert kunsthåndværk eller gaver med hjem. Du får mulighed for at møde de dygtige kunsthåndværkere, se og mærke deres produkter, få historien bag virksomheden eller varen og shoppe den med hjem til gode messe priser. På den måde kan du handle i øjenhøjde, du får et unikt vareudvalg og du støtter små iværksættere og virksomheder.
 
Som udstiller på vores messer får du mulighed for at blive eksponeret og sælge dit kunsthåndværk til et større publikum. Vores team hjælper dig med både praktiske informationer og spørgsmål både før og under messen. Vi arbejder målrettet med sociale medier, og som udstiller får du mulighed for at blive eksponeret på både vores hjemmeside og sociale medier.
 
Når vi planlægger en messe, er der mange detaljer, praktiske finesser, aftaler med samarbejdspartnere og diverse godkendelser som skal på plads. Mange ting skal koordineres ned til mindste detalje på forhånd, så det hele bare kører på skinner når dagen for arrangementet kommer. Det er en stor glæde for mig når mange måneders arbejde går op i en højere enhed.   
Hver gang vi afholder en messe støtter vi enten et lokalt eller nationalt velgørende formål. Det er du også med til som enten besøgende eller udstiller hos os. I 2019 har vi  bl.a. støttet den lokale vinterbader klub i Køge " Valkyrien" og Julemærkehjemmene i Danmark.
 
Velkommen her hos Køge events og rigtig god fornøjelse på vores messer. 
 
Med venlig hilsen
Lotte Raahauge / Ejer & grundlægger.
 
 
 
 

Køge Events IVS

- CVR 40114696

betalingskort